Er håndbold noget for dig?
Kunne du tænkte dig at spille håndbold?
Læs her, hvad Brøndby Håndboldklub kan tilbyde dig og din familie.
I Brøndby Håndboldklub kan du lære at spille håndbold og samtidig få en masse nye venner. Det skal være sjovt at spille håndbold, og vi vil det sociale liv højt – samtidig med, vi vil lære at spille god håndbold.
Hvert år holder vi flere arrangementer for vores medlemmer og deres familie som fx UV-håndbold, fastelavnsfest, klubmesterskaber og årsfest.
Flere gange om året tager ungdomsafdelingen til stævner over weekender og til påske. De sidste år har vi deltaget i Påskecup i Herning, Amager Cup og Hedeboturneringen. Til stævner spilles der en masse håndbold og børnene har det rigtig sjovt sammen. Vi deltager også i Albertslund Cup, der spilles på 30 baner udendørs den første weekend i juni.
Brøndby Håndboldklub har siden 2001 haft 2 boder på Brøndby Stadion. Salget fra boderne har stor betydning for Brøndby Håndboldklub. Udbyttet er vigtigt både i økonomisk og social sammenhæng. Arbejdet skaber et godt socialt netværk i klubben, og økonomisk er vi også dybt afhængige af indtægterne fra bodsalget. Læs mere om bodpoint, under Pølsesalg.
Find information om vores ungdomshold, træningstider og trænere her.